Indlæg
Sport og motion er fascinerende, men desværre bringer sporten også mange skader og lidelser med sig fra ben og ryg. Det er ofte ”fejl” i bygningen af fødder eller underben, der medfører gener som overbelastning af muskler sener og led. Mange af disse problemer kan du forebygge og ændre på, ved hjælp af korrekt individuelt fremstillede indlæg samt en god vejledning omkring udstrækning af muskel og sener.
Grundlæggende er formålet med indlægssåler, at få genoprettet så god en balance i fodens funktion som muligt, for at undgå og mindske yderligere fejlbelastninger eller gener som du måtte have når du går eller løber, da fejlbelastning kan give gener i form af smerter og på længere sigt, dysfunktion af muskulatur og udvikling af slidgigt.
Sålerne laves ud fra en 3D-scanning og 3D-print af specialdesignede indlægssåler mærket ZOLES og er til dig, som ønsker at øge bevægelseskomforten, reducere gener og minimere risiko for skader og uheldige belastninger. Med ZOLES indlægssåler bliver du korrigeret og stabiliseret. Du mindsker risikoen for skinnebensbetændelser, forfodssmerter, lænde belastning samt skader i knæ og akillessenen.
Indlægssålerne bliver fremstillet med udgangspunkt i en grundig forundersøgelse, hvor jeg undersøger dine fødder for eventuelle problemer samt fejlstillinger.
Med de indviduelle tilpasse indlæg kan man afhjælpe komplikationer ved:
- Nedsunket forfod
- Hælspore
- Sportslige sammenhænge
- Ligtorne
- Komplikationer grundet overvægt
- Hulfod
- Hammertæer
- Knyster
Priser for special tilpassede indlægssåler er individuelt og kræver at du først får foretaget en forundersøgelse. På baggrund af forundersøgelsen vil du herefter kunne få lavet dine specialdesignede indlægssåler. Leveringstiden er mellem 10-12 hverdage.